Forfatteren Dorthe Nors har fået stjålet manuskriptet til sin kommende roman gennem en online svindel. Tyven udgav sig gentagne gange for at være Nors eller hendes agent via falske e-mails og lykkedes til sidst med at få tilsendt manuskriptet til hendes roman "Spænd," der forventes udgivet i januar. Nors anmeldte det første forsøg til politiet, men en samarbejdspartner blev snydt af en senere henvendelse. Nors udtrykker bekymring for de økonomiske konsekvenser, men personer i bogbranchen har forsikret hende om, at sådanne tyverier tidligere ikke har haft alvorlige økonomiske følger. Tyven har også været aktiv i Sverige, og episoden minder om tidligere tilfælde, hvor blandt andet den italienske svindler Filippo Bernardini stjal manuskripter fra berømte forfattere.

Jeg er stor Jules Verne fan, og jeg har en relativt stor samling bøger skreet af ham. Jeg har læst de mest kendte, men der er også en del mindre kendte bøger, som jeg ejer, men ikke har læst. En af disse var indtil i dag "Det rullende Hus". Mit eksemplar er trykt i 1913, og jeg ved ikke om den er udkommet på dansk siden.

Selskabet der rejser i fartøjet tæller som den vigtigste Oberst Munro; en britisk officer der er traumatiseret efter at have mistet sit barn og kone under Seapoyoprøret i 1857. Oberst Munro har en dødsfjende i oprørslederen, Nabobben ved navn Dandu Pant, der har slået hans kone ihjel. Kaptajn Hod og hans tjener Fox; et par ivrige jægere, der ikke laver andet end at konkurrere om hvem der kan skyde flest tigere. Jeg tror nok de er ment som at være sjove. Derudover Ingeniør Banks, der er ansat ved jernbanen og har bygget fartøjet, og jeg-fortælleren, Franskmanden Maurice Maucler.

Måske kan det mærkes på mit referat, men jeg er ikke videre begejstret for bogen. Denne bog er 207 sider lang, men den er mindst 50% fyld. Når der endelig sker noget, så er det fordi der er et farligt dyr, som lige skal ha' en med bøssen. Bogen viser også Jules Verne's ringe forståelse for dyrenes levevis. Angrebet på leverandøren foretages f.eks. af 12 tigre og 8 panthere, der arbejder sammen! Der er også det sindssygt mærkelige at fortællertypen nogle ganeg skifter ud af det blå. Man kan være midt inde i et kapitel og pludselig er jeg-fortælleren byttet ud med en fortæller der omtaler hr. Maucler i 3.-person. Bogen har træk af en rejsedagbog, men den underlige fejde mellem nabobben og obersten passer ikke ind, og de sidste tyve sider føles som om at forfatteren endelig har husket at bogen skal slutte et sted.

Jeg tror at bogen kunne gøre sig godt som en 8-episoders tv-serie, fordi bogen er ret episodisk, hvis man skærer alt fyldet væk. Den kunne gøres sjov, fordi hele fartøjet er så overdrevet og skørt. Karakterens konstante lovsang af deres fartøj (hvor mange hestkrafter, hvordan det kan kommer frem allesteder, hvor meget plads de har), minder mig lidt om folk, der kører pick-up truck og den måde de snakker om det på nettet.

Konklusion: Bogen har et sjovt fartøj, men det er også det mest spændende. Karakteren er flade, bogen er langtrukken, og handlingen er forudsigelig og kedelig. En stjerne.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en ny teknologi, der kan vurdere litterær kvalitet ved at analysere bøger ved hjælp af kunstig intelligens. Projektet, kaldet Fabula-NET, er et samarbejde mellem litteraturforskning, lingvistik og informatik og har gennemgået 9.000 bøger for at finde ud af, hvad der gør en bog til en litterær succes. Teknologien evaluerer værker ud fra tre hovedparametre: det intrinsiske (struktur, læsbarhed, stilistik), det ekstrinsiske (udlån, salg, anmeldelser) og det præferentielle (målgruppeappel). Dette kan hjælpe forlag med at forudse, hvilke bøger der vil klare sig godt på markedet.

Jeg er for nylig blevet færdig med »The Curse of Chalion«, en fin fantasyroman af den amerikanske forfatter Lois McMaster Bujold.

Bogen finder sted i en fiktiv verden, der umiddelbart minder meget om den Iberiske Halvø, og omhandler en adelsmand af mindre betydning, der er vendt hjem til sin hjemstavn efter en længere periode som først soldat og derefter slave. Da han bliver udnævnt til kongerigets prinsesses lærer og sekretær, begiver historien sig ud i hofintriger og så videre, dog med nogle action-sekvenser indimellem.

Bogen er for mig særlig interessant fordi den indeholder en gennemtænkt og realistisk religion, der i modsætning til i mange andre værker har stor indflydelse på fortællingen, samt en lidt ældre hovedperson end hvad der er sædvanligt i fantasygenren, hvoraf det sidstnævnte har givet bogen et ry for at være mere »voksen« fantasy.

Bogen er ikke banebrydende, men den er aldeles veludført og sammenhængende i sit handlingsforløb, og jeg var underholdt under hvert kapital. Hvis man er engelsklæsende synes jeg, at man bør give den en chance.

Kan købes som digital bog hos Kobo og Amazon: https://www.kobo.com/dk/da/ebook/the-curse-of-chalion https://www.amazon.com/gp/product/B000FC11AQ

Jeg har en knægt der elsker at læse, hvilket jo er dejligt. Han har lige tygget sigen igennem tegneserie-udgaven af det gyldne kompas (3 bind på 70-80 sider hver) på en uge, og vi venter nu på at Skyggernes kniv kommer hjem (også i tre bind) så han kan læse dem. Han har indtil nu primært læst manga og tegneserie-bøger, men ikke bøger med hel-side tekst endnu (han er 9 år). Men jeg har lidt svært ved at finde bøger der er passende i både sværhedsgrad og indhold. Han er ret glad for fantasy, så det er nok den genre jeg leder mest i.

Jeg ved godt at det her er ment til litteratur og bøger, men jeg synes godt det kunne være et mere bredt "medie" fællesskab indtil der kommer aktivitet nok til at dele det op. Nu til sagen.

Jeg har tænkt mig at se Sonny Soufflés Chok Show i weekenden, fordi jeg så det som helt lille og næsten ikke kan huske det (dengang var det ikke nyt heller!). Jeg ville bare lige dele et sted jeg har fundet alle episoderne frit tilgængelige.

• Ep 1: https://yewtu.be/watch?v=eduX1Li6pMI
• Ep 2: https://yewtu.be/watch?v=XJnoHzAOezo
• Ep 3: https://yewtu.be/watch?v=LJ4lGL4lLAg
• Ep 4: https://yewtu.be/watch?v=1jCHNCpLAc8
• Ep 5: https://yewtu.be/watch?v=hdoT0_AEZMU

Good evening

Jeg er netop blevet færdig med 8. bog i Expanse-serien, Tiamat's Wrath, og vil derfor fortælle om hvad jeg synes om hele serien som helhed. Der findes en bog mere, men den har jeg ikke læst; den anmeldelse må komme senere.

Nuvel, lidt baggrundsinfo om Expanse-verdenen, hvis I ikke kender den. Bogserien foregår nogle hunrede år i fremtiden. Der er mange millioner mennesker der lever, bor og dør i rummet. Jorden og Mars er systemets to supermagter og udover dem findes også Bæltboerne, der bor i asteroidebæltet og på månerne omkring gasgiganterne. Bæltboerne bliver udnytettet af Jorden og Mars, og mange Bæltboere er medlemmer/støtter af OPA (Outer Planets Alliance), som kæmper for Bæltboernes rettigheder med mere eller mindre voldelige metoder.

Hovedpersonen i serien hedder James Holden og det er oftest fra hans synspunkt bøgerne er skrevet. Synsvinklen skifter dog hvert kapitel, hvilket gør at man oftest følger flere seperate historier på en gang i hver bog. De fleste af karakterene er bare almindelige mennesker, der ikke har noget med hinanden at gøre, men oftest ender det med at alle historierne flyder sammen til sidst.

Jeg synes, at denne måde at skrive på fungerer virkelig godt, fordi det giver en naturlig spændingskurve. Man har lyst til lige at læse det næste kapitel for at se om det foregående kapitel's cliffhanger bliver løst. Det er også tydeligt at se, at forfatterne (James S.A. Corey er et Pseudonym for Daniel Abraham og Ty Franck) har forsøgt at ændre ordvalget for hver person. Det er lykkedes i en sådan grad at man opdager det, men jeg så gerne at de var gået endnu længere med det.

Det er virkelig personerne i bogen, der gør den værd at læse, for hver bog introducerer nye personer og personer, der var med i tidligere bøger kan pludselig dukke op senere. Det kan både være skidt og godt. Nogle gange føles det som om at James Holden og hans venner simpelthen løser alle verdens problemer, uanset hvor dårlige oddsne er. Det er der ikke noget galt med, og personer i bogen kommenter faktisk ofte hvor mærkeligt det er at James Holden altid er involveret. Han er lidt som spilleren i et computerspil.

Alt i alt er det en velskrevet bogserie som er en god tidsinvestering efter min mening.

Leviathan Wakes: 5/5 Caliban's War: 5/5 Abaddon's Gate: 5/5 Cibola Burn: 4/5 Nemesis Games: 4/5 Babylon's Ashes: 3/5 Persepolis Rising: 5/5 Tiamat's Wrath: 4/5

Jeg må indrømme at jeg i lang tid udelukkende har læst engelske bøger. Det er bare nemmere at finde gode sci-fi/fantasy bøger hvis man søger på engelsk da man generelt finder langt flere bøger, anmeldelser og den slags.

Men jeg synes det er lidt ærgeligt fordi jeg sikkert misser en masse danske bøger som jeg måske ville kunne lide.

Så hvad er jeres yndlingsbøger af danske forfattere? Og hvor finder i bøger på dansk henne?

Jeg blev færdig med The Broken Empire-trilogien tidligere i dag (nu i går, skrivningen af denne anmeldelse strak sig fra før til efter midnat), og jeg tror simpelthen jeg må sige, at den er noget af det bedste, jeg nogensinde har læst.

Når jeg ser trilogien blive omtalt på internettet, er det første folk plejer at nævne, er hvor voldsom den er. »Grimdark«, kaldes genren. Der er meget vold og der er meget død. Der er voldtægt, afhuggede hoveder, tortur og så videre. Disse bøger er ikke for sarte sjæle. Men under alt det er bøgerne også ekstremt morsomme, og til tider tankevækkende. Jeg vil endda kalde den sidste bog i trilogien—Emperor of Thorns—for smuk.

Hovedpersonen vi følger gennem alle tre bøger er Jorg Ancrath, der i begyndelsen af den første bog kun er fjorten år gammel. Bortset fra nogle enkelte kapitler er hele trilogien skrevet i en førstepersonssynsvinkel, hvilket vil sige at vi får førsteklassessæder til Jorgs dystre sind. Jeg kan ikke sige andet end at han er en et decideret monster, men på trods af det er han på en eller anden måde ret tiltalende. Måske fordi han oven på al sin ondskab også er rigtig sjov.

På trods af mange de mange kulørte og forskellige skikkelser er Jog nok min yndlingsfigur i hele trilogien. Mark Lawrence skrev ham meget godt, og det er noget jeg kan sige om nærmest alt i hele series. Mark Lawrence er en fantastisk forfatter, selv i sin debutserie—som er denne—og jeg synes ikke hans skrivning har mange store mangler, hvis der da overhovedet er nogle.

Bøgerne blev oprindeligt skrevet på engelsk, og selvom de sidenhen er blevet oversat til mange sprog, er de aldrig udkommet på dansk, eller sågar norsk eller svensk. Derfor måtte jeg læse dem på originalsproget. Jeg tænkte ikke at det ville være nogen stor udfordring, men det endte alligevel med at volde mig en smule problemer. Jeg regner mig selv for værende bedre til engelsk end størstedelen af den danske befolkning, men på hver anden eller tredje side der var altid lige et ord jeg ikke kendte, og så måtte jeg jo så slå det op, Hovmod står for fald, eller hvad? Til sidst kom jeg dog ind i en eller anden rytme (Mark Lawrence havde nok også næsten udtømt sit eksotiske ordforråd), og så gik læsningen stærkt.

For lige at vende tilbage til begyndelsen af dette indlæg vil jeg igen sige, at The Broken Empire Trilogy nu har bevæget sig ind på toppen af min liste over bøger jeg kan lide. Den er i hvert fald garanteret en tredjeplads, og måske en anden- eller førsteplads. eg har allerede købt alle tre bøger i The Red Queen's War-trilogien, der foregår samtidigt med denne, dog med en anden hovedperson, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med den efter jeg har udgivet denne anmeldelse. Der skal sikkert også snart komme an anmeldelse af den fra mig, tænker jeg.

Hvis nogle af jer, der måske læser denne anmeldelse (og som ikke allerede har læst bøgerne), kan lide fantastik eller videnskabsfiktion (ja, jeg fordansker, hvorfor dog ikke?), vil jeg varmt anbefale denne bogserie. For flere vil den vise sig at være for voldsom, men for dem der kan tåle det, er det en fantastisk læseoplevelse de går i møde.

Prince of Thorns: 85/100 King of Thorns: 95/100 Emperor of Thorns: 100/100

The Broken Empire Trilogy: 95/100